20+ års erfaring med at forene mennesker gennem musik
Musik har en unik kraft til at forene mennesker – at skabe energi, glæde og fællesskab på tværs af baggrunde. Mit speciale er gospel, en tradition der i sin kerne handler om netop det: at løfte hinanden gennem sang. Jeg brænder for at skabe de øjeblikke hvor publikum rejser sig, sangerne føler sig levende, og musikken skaber ægte forbindelse.
Som dirigent og producer bygger jeg oplevelser fra bunden. Mit arbejde spænder fra at udvikle konceptet, samle kor og band, koordinere dansere og håndtere den praktiske afvikling til selv at stå og lede det hele fra scenen. Store produktioner med professionelle musikere. Workshops hvor medarbejdere finder fællesskab gennem sang. Uanset skalaen håndterer jeg både det kunstneriske og det praktiske.
Derudover underviser jeg dirigenter og kor i både Danmark og internationalt. Fra masterclasses på Rytmisk Musikkonservatorium til workshops ved internationale korstævner - jeg deler ud af tekniker, erfaring og passion for korledelse.
Jeg tror på, at alle kan synge – det handler om at finde glæden ved musikken og lade sig rive med af energien.
Gennem årene har jeg ledet 14 forskellige kor fra børn til voksne, og stået på scener fra Det Kongelige Teaters Gamle Scene til Roskilde Festival, fra sorte kirker i Londons East End til koncertsale i Wien. Jeg har været support for Kirk Franklin i Forum, sunget med millionsælgende Donald Lawrence, og dirigeret 1000 sangere ved Gospel Aid Festival.
Som producer har jeg koordineret Danmarks største flashmob med 500 sangere i CPH Airport – fra at samle 8 kor til at håndtere kamerahold og lydteknikere. Til DI Dansk Industris Topmøde var jeg både idéudvikler, produktionsleder og solist – jeg byggede showet fra konceptet til den sidste tone. Jeg har holdt workshops for nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer - fra Anklagemyndigheden med 1200 deltagere til CPH Airport, DI Dansk Industri, Novo, Nordea, DSB og IBM.
Men det jeg er mest stolt af er de tusindvis af sangere jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med, og de utallige øjeblikke hvor musikken har skabt ægte forbindelse mellem mennesker.
Mit hovedensemble der i dag er et af Danmarks stærkeste gospel-kor
Initiativtager til kor i Center Sandholm flygtningelejr - kulminerede med koncert sammen med Saybia på Plænen i Tivoli
Koordinerede Danmarks største gospel-flashmob med 500 sangere for CPH Airport. Samme år dirigent for 1000 sangere ved Gospel Aid Festival
Solist og dirigent i forestillingen Hübberiet på Danmarks mest prestigefyldte scene
Workshop for 1200 deltagere i Øksnehallen - skrev deres egen slagsang
Revelation Gospel Choir som support-act for gospel-legenden i Forum København
Idéudvikler og solist til DI Dansk Industris Topmøde i DRs Koncertsal, med statsministeren til stede. Korsanger for millionsælgende gospelartist Donald Lawrence
Tiltrådte som dirigent for Glostrup Gospel – ca. 50 sangere der bringer gospel til nye publikummer
To turnéer i sorte kirker i London - tilbage til gospel-musikkens rødder
Fejrede 20 år med Revelation Gospel Choir med specielle koncerter
Uanset om det er et stort show eller en intim workshop – jeg ser frem til at høre om dit projekt
Kontakt mig